Underskud i 14 af 16 lokalbanker i 4. Kvartal

Fjerde kvartal 2008: regnskabsmæssigt chok med markant stigende udlånstab

En gennemgang af de første regnskabsmeddelelser fra bankerne viser, at underskud i
fjerde kvartal trak årsresultatet kraftigt ned i stort set alle institutter.Samtidig er
bankerne meget usikre på udsigterne for 2009. Men de fleste af dem venter, at
udlånstabene vil blive større i 2009 end i 2008, hvor det altså først gik rigtig galt i 4. kvartal.

Økonomisk Ugebrev har gennemgået sæsonens første 16 årsregnskaber fra små
og mellemstore pengeinstitutter - det vil sige de regnskabsmeddelelser, der var
kommet frem til fredag. Gennemgangen viser, at 14 af de 16 banker havde underskud
i fjerde kvartal (For de to resterende kan resultatet for 4. kvartal ikke opgøres).
Underskuddene fremgår imidlertid ikke af nogen af bankernes regnskabsmeddelelser,
da de ikke indeholder særskilte tal for fjerde kvartal. Bankernes ledelser hæfter
sig hellere ved, at resultatet for hele året trods de vanskelige tider er f.eks. "pænt"
eller "acceptabelt", selv om det er lavere end i 2007. Men underskuddene dukker
op, hvis man sammenholder bankernes resultat for årets tre første kvartaler med
årsresultatet. Som nævnt har to af de 16 banker, nemlig Salling Bank og Sparekassen
Hvetbo, ikke offentliggjort tal i deres nimåneders periodemeddelelse, så fjerde
kvartalsresultatet kan ikke umiddelbart regnes ud. Men meget tyder på, at også
de har haft et dårligt fjerde kvartal. Det gælder ikke mindst Sparekassen Hvetbo,
der har afsluttet hele året med et - i forhold til sparekassens størrelse - meget
stort underskud på 103 mio. kr. før skat. Tilsammen præsterede de 14 små og
mellemstore pengeinstitutter et massivt samlet underskud alene i fjerde kvartal på
2.666 mio. kr. før skat - mod et underskud for hele året på 1.533 mio. kr. før skat.
Dette underskud var blevet markant større, hvis alle provinsbankerne ikke også
havde bogført avancer ved salg af Totalkredit til Nykredit. Der er samlet set tale
om et beløb på over 1 mia. kr. for alle provinsbankerne. Roskilde Bank, der alene kunne
melde om et underskud på 3,5 mia. kr. i 2008, og som kollapsede sidste år, indgår dog ikke
i opgørelsen.

Resultaterne i fjerde kvartal rækker fra minus1555 mio. kr. i Forstædernes Bank
(som er overtaget af Nykredit) over minus 548 mio. kr. i Amagerbanken, minus 243 mio.
kr. i Spar Nord, minus 89 mio. kr. i Sparekassen Himmerland til minusser på mellem 1 og 5
mio. kr. i små pengeinstitutter som Hvidbjerg Bank, Svendborg Sparekasse, Vordingborg
Bank og Vestfyns Bank. Relativt set - i forhold til f.eks. bankens samlede udlån - kom
Ringkjøbing Landbobank bedst gennem fjerde kvartal med et minus på 11 mio. kr.

Stigende nedskrivninger på udlån
Kursreguleringerne var negative i samtlige banker i fjerde kvartal og bidrog til de dårlige
resultater. Men hovedårsagen var de voldsomt stigende nedskrivninger på udlån.
Ved udgangen af de første tre kvartaler, havde de 14 banker nedskrevet 893 mio. kr. på
udlån. Tre måneder senere, var nedskrivningerne svulmet op til 3.471 mio. kr. eller 2,5
procent af deres samlede udlån på 141 mia. kr. Det er naturligvis især de meget store
nedskrivninger i Forstædernes Bank og Amagerbanken, der præger disse tal, men også
f.eks. Totalbanken og Sparekassen Himmerland har haft store nedskrivninger i forhold til
deres udlån. I den anden ende af spektret, med relativt små nedskrivninger, ligger
igen Ringkjøbing Landbobank samt nogle af de mindre banker.

De banker, der tør udtrykke en forventning om nedskrivningsniveauet, forudser, at det
stiger i 2009 i forhold til 2008. Et par af de banker der har haft forholdsvist lave tab i 2008,
forudser at nedskrivningsniveauet kan stige fra 0,6-0,7 procent til 0,75-1,0 procent. Men
kun få er så præcise. Billedet er, at der i første omgang især har været udlånstab på
erhvervskunder. Når der kommer øget arbejdsløshed og flere tvangsauktioner af
ejerboliger, vil bankernes udlånstab på private antageligt også gå markant i vejret.
Generelt venter bankerne stigende rentemarginaler og dermed stigende
renteindtægter.

Muligt fald i gebyrindtægter
Der er derimod mere blandede forventninger til gebyrindtægterne. Nogle banker
forudser, at et generelt lavere aktivitetsniveau hos kunderne medfører et fald i
gebyrindtægterne. Det er en udbredt forventning (eller måske forhåbning), at
kursreguleringerne "normaliseres" i 2009. Forretningsmæssigt synes tiden at være til
konsolidering i bankerne. Mange af dem skriver, at de i 2009 vil koncentrere sig om
deres hjemby eller kerneområde, og dermed anes et strategiskifte i forhold til de
seneste års ekspansionslinje i mange mindre og mellemstore pengeinstitutter.
At mange af disse banker kun langsomt - og måske relativt sent - har ændret deres
holdning til vækst. At de er fortsat med god fart ind i 2008 - frem til den hårde
opbremsning i fjerde kvartal - fremgår ikke mindst af posten "omkostninger til personale
og administration". Den er også i 2008 steget ganske flot i mange af de små og
mellemstore pengeinstitutter - omend nogle af dem udtrykker tilfredshed med, at den
trods alt ikke er vokset mere end budgetteret. Set under et, er omkostningerne
til personale og administration hos de 16 banker, der her er undersøgt,
alligevel steget med 7,3 procent i 2008. - Altså med væsentligt mere end inflationen.
Morten Sørensen

Artiklen er fra Økonomisk Ugebrev nr.6